Massage

Den massage jeg tilbyder er en afslappende og nærværende massage, tilpasset dine behov.

Massør med mange års erfaring

Jeg har siden 1998 været massør, og kva min erfaring og kendskab til forskellige teknikker, tilpasser jeg behandlingen til den enkelte klient. I de tilfælde, hvor jeg vurderer der er behov for det, anvender jeg Kranio-Sakral Terapien i forening med massagen og i andre tilfælde kan det være at der mest er behov for en dyb samtale. Massagen der bliver udført kan således være afslappende, men også terapeutisk, og det kan hænde at klienten får løst op for andet end muskelømhed.

Massage hos mig

Den massage jeg tilbyder er en afslappende og nærværende massage, tilpasset dine behov. Det er en oliemassage, som tager udgangspunkt i det hele menneske, hvilket vil sige at jeg ikke nøjes med at se på det lokale område der skaber gener, men også alt det omkring, som kan blive påvirket.

Sportsskader, fysisk aktivitet, uhensigtsmæssige arbejdsstillinger osv. kan sætte sig som stivhed, spændinger og blokeringer i kroppen. Det samme gælder stress, frustrationer og negative tanker og det kan påvirke hele kroppen.

Krop og sind skal helst spille sammen for at opnå velvære.

Effekt af massage

Under massagen afslappes dine muskler og der frigøres enzymer som skaber lokal varme; begge dele er med til at får de små blodkar til at åbne sig, hvorved blodgennemstrømningen stiger. Det giver musklerne mere ilt og næring at arbejde med.

Massage virker beroligende og reducerer mængden af stresshormoner i kroppen, hvilket er med til at gøre immunforsvaret stærkere.

Når du bliver masseret, frigives forskellige enzymer i din krop. En del af dem arbejder i fordøjelsessystemet med at nedbryde og optage det du spiser.

Massage kan reducere antallet, varigheden og graden af anfald af spændingsrelateret migræne.

Kvalme og svimmelhed kan opstå af en overbelastning af dine skulder-og nakkemuskler. Når de belastede muskler får den rette behandling og afspænding, vil kvalme og svimmelhed meget ofte aftage eller forsvinde.

Massage øger niveauerne af signalstofferne dopamin og serotonin og sænker niveauet af stresshormonet kortisol i blodet. De hormonelle påvirkninger gør dig gladere, og det mindsker din risiko for at blive stresset, angst og deprimeret.

Smerter der f.eks. opstår ved uheldige arbejdsstillinger, kan nedsættes/fjernes, da massage udløser endorfiner, som vi populært kalder for kroppens egne smertelindrende morfinstoffer. Endorfiner hæmmer altså hjernens evne til at opfatte smerte og derved kan ubehag og smerter føles mindre eller helt forsvinde.

Massage afslapper, afstresser og beroliger både din krop og din hjerne. Det øger udskillelsen af serotonin og melatonin, stoffer, som fremmer nattesøvnen

Hvad siger mine kunder?